I øjeblikket har Danmark store udfordringer ved landets grænser. Der er mange meninger om, hvordan disse skal løses og megen frustration over, både de beslutninger, der ikke bliver truffet og over dem, der tages.

Med hvad med de grænser, der vedrører dig selv? Hvad f.eks. med grænsen imellem det, du drømmer om og det, der faktisk sker?

Hvad du drømmer

• Hvilke drømme havde du for 2015?
• Hvad blev til noget?
• Hvilke drømme har du for 2016?

Selv om vi kan have svært ved at formulere vores drømme og visioner, er det tit den nemme del i forhold til at komme i mål med dem.

Drømme hører til i den virtuelle virkelighed, hvor alt kan ske. Det er her alle ”hvad nu hvis- erne”, ”hvis bare-erne” og ”kunne det ikke være fantastisk hvis-erne” kan formuleres. Og det er helt omkostningsfrit!

Hvad der skal til

Der hvor du skal på arbejde er, når du skal have løftet dine drømme ind i den konkrete virkelighed, så de går i opfyldelse. Her hvor det kræver blod, sved, tårer og penge.

Det er her, du finder ud af, hvor vigtige dine drømme egentlig er for dig. Her du finder ud af, hvad du er villig til at investere.

Og så er det, at du stifter bekendtskab med alle grænseproblemerne. For det er så nemt at udskyde, at bagatellisere, at skyde ansvaret over på andre og at (op)finde ting, der er nødvendigt at få på plads for at kunne kaste sig ud i bestræbelserne på at opnå det, drømmen repræsenterer.

Nogle idéer, til at hjælpe dig i gang, kunne være:

• At prioritere de drømme, du har formuleret. Her kan du hjælpe dig selv ved at forestille dig det bedste, der vil ske, hvis de går i opfyldelse og det værste, der vil ske, hvis de ikke gør.
• At formulere de kritiske succesfaktorer. Der er altid noget, der er mere kritisk for at komme i mål end andet. Nogen gange er det en økonomisk investering, nogen gange er det tid, nogen gange må man undvære noget, man er virkelig glad for eller føler sig afhængig af. Hvis du ikke indstiller dig på, hvad du vil give afkald på for at følge din drøm, lykkes det højst sandsynligt ikke.
• At række ud efter hjælp. Det er ikke bare penge og hårdt arbejde, der er mulighed for at trække på i den faktuelle virkelighed. Relationer og kærlighed er også ressourcer, du har til rådighed. Mennesker, der på forskellig måde vil og kan støtte dig i dine bestræbelser. Spørg dem.

Det første skridt!

Når det så er sagt, behøver alle drømme ikke at gå i opfyldelse for at skabe glæde og energi. Nogen gange er det fedt at drømme kæmpestort, skævt og urealistisk. Det kan bruges som inspiration til at række ud efter andre mere realistiske visioner og bidrage til, at de går i opfyldelse.

Hvad med dig?

• Hvilke drømme vil du indfri i 2016 og hvad er dit første skridt?
• Og hvordan vil du imødekomme dine grænseproblemer?

Kilde: Artikel på http://karriere.jobfinder.dk/blog/graenseproblemer

Udfordringer og forandringer kan være både spændende, lærerige og ønskværdige. De kan også give meget energi. Nogle gange kan det endda give en dyb, meningsfuld ro.

Hvis du ligner mig, har du det fint med at være i spændingen. Det kræver bare noget af dig og det skal måske ikke være hele tiden. For selv om det giver energi, kræver det også energi. Og selv om det kan være dybt tilfredsstillende, skaber det også uro og usikkerhed. Nogle gange kaos. Derfor kan det være en god idé at finde sin egen balance imellem udviklingszone og ”helle”. Mellem spænding og ro.

Helle som en redningsvest

At skabe udfordringer på alle fronter på én gang og give dig selv (og eventuelt dine medarbejdere) en oplevelse af, at alt er i spil hele tiden, svarer til, at du ingen vaner og rutiner har i dit daglige liv og skal nytænke alle dine aktiviteter hver morgen, når du står op. Det er temmelig anstrengende! Du kan også sammenligne konstante udfordringer med at sejle midt ud på havet uden redningsvest og så hoppe i.
Det er ok at være på dybt vand, hvis man ved, at man har redningsvest på. Det er ikke nødvendigvis behageligt at blive våd eller ikke at kunne bunde, men man drukner ikke. På samme måde er det ok at kaste sig ud i nye udfordringer eller ukendte situationer, bare man ved at man har noget, der holder en oppe.

Helle som en ladestation

Men ét er at holde sig oppe. Noget andet et helle kan give dig, er muligheden for at lade op og få fornyet energi og overskud.
Den konservative formand, Søren Pape Poulsen, bliver i et interview i Berlinske den 25. juli citeret for at sige, at kæmpe forandringer i livet aldrig er behagelige. At vi altid påstår, at vi er forandringsparate, men samtidig synes, at det er rarest, når det er naboen, der kaster sig ud i noget nyt.

Hvis han har ret, tænker jeg, at det er vigtigt med noget, der ikke lige bliver lavet om, så der er energi og overskud til at sige ja til forandringerne. Et ”helle”, hvor man føler sig kompetent og oven på. Falder til ro. Eller hvad der skal til, for at man kan oparbejde fornyet overskud og energi. Som en lade station for elbiler.

Hvis man er bevidst om, at man kan trække sig tilbage til et roligt sted, er energien og overskuddet til at være i udfordringerne og det ukendte meget større. Og hvis man ved, at man ikke drukner, har man mere gåpåmod.

Så hvad fungerer som ladestation for dig? Og hvad med dine medarbejdere? Giver du dem redningsvest på eller adgang til en personlig lade station? Et sted, hvor de kan tanke energi, så de er klar til nye udfordringer.

 

Kilde: Artikel på http://karriere.jobfinder.dk/blog/find-dine-heller-3360 den 6. August 2015.

Kender du situationen, hvor dine folk tilsyneladende befinder sig på andre planeter – andre virkelighedsniveauer – end dig?

– Du synes, at du har forklaret årsagen til en given beslutning meget klart og tydeligt. Medarbejderne er frustreret og siger, at du ikke lytter til dem.

– Du kan se en masse muligheder for din afdeling i en kommende forandring. Medarbejderne har derimod svært ved at få øje på dem og bliver ved med at påpege, hvor problematisk forandringen vil blive i praksis.

– Du synes, at nogle af de andre i lederteamet er nogle lyseslukkere, der kun ser problemer. De synes derimod, at du er flyvsk og urealistisk.

Måske er det fordi, du befinder dig godt i fremtiden og hele tiden er på vej hen imod noget. Til gengæld er dine medarbejdere eller lederkolleger mere forankret i nuet og de praktiske realiteter eller mere opmærksomme på menneskelige relationer og trivslen end dig.

Forskellige virkelighedsniveauer

Arnold Mindell, en amerikansk forfatter, lærer og terapeut, arbejder med 3 virkelighedsniveauer, der med fordel kan bruges som nøgle til en dialog, hvor man forstår hinandens sprog og udgangspunkt.

1. Den faktuelle virkelighed (Det, der reelt eksisterer)
2. Den virtuelle virkelighed (Det vi drømmer om)
3. Den sociale virkelighed (Hvordan vi har det)

Forskelligt fokus

Alt efter hvilken virkelighed vi primært færdes i, har vi forskelligt fokus i situationer og diskussioner. Mennesker, der befinder sig i den faktuelle virkelighed er fokuseret på, hvordan tingene skal kunne lade sig gøre i praksis. Til gengæld har denne profil ikke så meget øje for fremtidige muligheder og stemning.

Mennesker, der befinder sig i den virtuelle virkelighed er fokuseret på de fremtidige mål og muligheder. Til gengæld går de ikke så meget op i praktiske udfordringer og folks velbefindende.

Mennesker, der befinder sig i den sociale virkelighed fokuserer på, hvordan I fungerer personligt og med hinanden. Til gengæld går de ikke så meget op i mål og praktik.

Forskelligt sprog

Hver af de tre virkeligheder har sit eget sprog og sin egen meningsdannelse og det kan være svært, at forstå de andres. Specielt hvis man tror, at alle taler og forstår det samme sprog og at det er de samme ting, der giver mening.

Hvis du til gengæld erkender de forskellige niveauer og formår at mødes med dine medarbejdere og lederkolleger på alle tre planer, kan I udnytte jeres forskellighed særdeles konstruktivt.

Relevante spørgsmål kunne være:

– Hvordan oplever vi situationen ud fra de tre forskellige virkeligheder?
– Hvad er vigtigt alt efter hvilket perspektiv, vi stiller os i?

Alle tre virkelighedsniveauer eksisterer parallelt og ingen kan undværes, hvis du som leder ønsker både trivsel, produktivitet og fremdrift.

Op på hesten igen! Den udtalelse er der mange, der hører, når de har mistet deres job. Det er helt sikkert vel ment. I nogle tilfælde er det også det, man har brug for at få at vide. Som oftest er det også det, man selv gerne vil. Der er bare nogle steps at tage, inden man er klar til et nyt job.

Hvorfor er det nu et vigtigt emne, at tage fat i? Konjunkturerne er jo i bedring. Der er endda nogle brancher, hvor man igen mangler kvalificeret arbejdskraft, og i DI er de nervøse for, at virksomhederne løber tør for dygtige medarbejdere.

Men! Alligevel er der mennesker, der siges op i deres job.

Måske er du en af dem.

Årsagen til din fyring kan være en af mange:

• Din funktion kan være blevet flyttet eller nedlagt
• Du og ledelsen/bestyrelsen er måske blevet uenige om retningen
• Du har måske ikke de rette kompetencer i fht virksomhedens fremtidige behov
• Du har måske været syg

Uanset årsagen til opsigelsen er det en personlig rystelse og en enorm udfordring for dig, der bliver fyret. Grænsen imellem, på den ene side, at hænge fast i forvirring, vrede eller mistet selvværd og så, på den anden side, at være i stand til at bearbejde situationen og komme videre med energi og fornyet tillid kan være hårfin. Det er bare så så vigtigt, at befinde sig på den rigtige side af den grænse. Og jo hurtigere, jo bedre.

Gode spørgsmål at stille sig selv

Måden at komme videre med fornyet energi på, kan være ved at stille dig selv disse spørgsmål:

• Hvordan får jeg sagt farvel til det gamle og stillet det fra mig, så jeg er mere klar til det nye?
• Hvad er mest betydningsfuldt for mig i mit (arbejds)liv?
• Hvilke behov har jeg, som det er vigtigt, at jeg lytter til?
• Hvordan kan jeg bruge min personlighed og mine kompetencer på nye måder?

Svarerne hjælper dig med komme overens med situationen, genopdage dine egne styrker og åbne for noget nyt og meningsfuldt. De fortæller dig, hvordan du giver dig selv de bedste vilkår for at skabe et nyt arbejdsliv.

Find en at følges med

Det kan være svært at få øje på egne ressourcer og talenter, når man lige er blevet sagt op. Her kan det være værdifuldt med en dygtig coach eller en rigtig god ven til at bringe nye vinkler og perspektiver ind.

Det kan også være en udfordring at gennemskue, hvad man egentlig har brug for. Noget kan være kommet i klemme i fbm fyringen og tiden op til. F.eks. behovet for indflydelse, anerkendelse og kontrol. At få afklaret dette, og få øje på andre vigtige behov og værdier, kan give dig mulighed for at imødekomme de vigtigste på en ny måde.

Sidste step hen imod nyt job

Når du er blevet mere afklaret om det, der er sket og mere bevidst om dine værdier, behov og styrker er du også blevet mere klar til at undersøge hvilke nye jobmål, du skal stille op og hvad du ønsker at bidrage med fremover.

Så er du parat til at hoppe op på hesten igen, ikke før. Parat til at skrive et godt CV, lægge en handlingsplan og gå i gang med at søge stillinger. Stillinger, som du med større sandsynlighed får, fordi du har givet dig selv tid til at skabe et nyt, solidt afsæt.

God rejse!

Kilde: Artikel på http://karriere.jobfinder.dk/blog.

På årets HR-messe i Øsknehallen blev jeg i forbindelse med et foredrag om mentoring opmærksom på to spørgsmål, som fortsat kan være relevante at stille:

• Hvordan bruger du som leder forskellige metoder og værktøjer til at styrke dit lederskab uden at føle dig forpligtet til at påtage dig professionerne bag?
• Hvad kan du håndtere selv, og hvornår giver det mening at trække en professionel samarbejdspartner ind?

Først en lille historie

”Jeg er jo ikke coach – Jeg er leder!”

Dette blev sagt med både begejstring og trods af en leder, jeg kender. En leder, der gerne vil være en god leder og derfor er optaget af de forskellige forventninger, der hele tiden er i forhold til at udfylde netop dét job.

Begejstringen kom af en ny opdagelse, han havde gjort sig. Han havde fået sin egen – eksterne – coach og fundet ud af, at det han talte med hende om, og det, han fik ud af det, lå lysår fra det, han behøvede at tale med sine medarbejdere om for at sikre engagement. Derfor skulle han ikke kunne det samme, som en professionel coach.

Profession eller tilgang

Han kunne i stedet koncentrere sig om at have en mere coachende tilgang i sine dialoger med medarbejderne. Lytte mere, spørge mere og få medarbejderen til at stole noget mere på sig selv. Ikke for at være deres coach, men som en del af det, at være deres leder.
Trodsen kom af, at han ikke var helt overbevidst om, at omgivelserne ville give ham ret. For på det tidspunkt var det nye sorte for ledere, at være coaches.

Så gik der et par år, og det nye sorte blev mentoring. Det nye er så også, som jeg oplever det, at mange ledere holder fast i deres primære funktion. De går ind i mentorrelationer som ledere. Alligevel dukker forventningen om mere og andet op. Det oplevede jeg til foredraget på messen.

Forankret og modtagelig på samme tid

Sagen er vel, at de fleste af os har en profession, hvor vi har brug for kompetencer, der også er brug for i andre fag. Coaches har ikke patent på at stille spørgsmål. Mentorer har ikke patent på at guide. Og man behøver ikke at være uddannet coach eller mentor for at spørge, lytte og guide som leder.

Hvad med dig? Hvad vil du integrere i din praksis, og hvad vil du ikke tage dig af? Hvad skal andre, eventuelt eksterne, løfte?

Kilde: Indlæg af Helene Aalling på LinkedIn, Pulse den 13. oktober 2015.

Er du leder?

Hvor mange gange i din tid som leder, har du hørt og læst forskellige meninger om hvad ledere skal og ikke skal, må og ikke må og hvad lederskab egentlig handler om?

Her kommer nogle flere!

I Ingenjörskarriär den 24. August 2015 refererer Elisabeth Vene til ledelseskonsulenten John Roulet. Han har skrevet en artikel i Management Issues, hvor han ønsker at aflive nogle myter om, hvad lederskab handler om. I den sammenhæng kommer han så også til at give sit eget bud på ”sandheden” om ledelse.

Én af de myter John Roulet, ifølge artiklen, vil afskaffe er, at ”Ledarskap handler om visioner och inspiration”. Han mener, at det handler om ”…att leda till ett värdefullt resultat…”. En anden af dem er, at ”Företagsledere leder männeskor”. Han mener, at ”…företagsledere leder prestation…”.

Hvad kan du bruge det til?

Måske tænker du, at det er dejligt at nogen fortæller dig, hvad du ikke behøver at leve op til, og hvad du kan koncentrere dig om! Måske bliver du provokeret, fordi du er uenig med John Roulet. Jeg lægger i hvert fald mærke til, at der er mange kommentarer til artiklen, så det vidner om læsernes engagement og at han piller ved noget vigtigt.

Når jeg læser artiklen undrer jeg mig over:

• Hvad sandheden om lederskab vil sige, og hvad man får ud af at definere og kende dén?
• Om der findes myter og sandheder om lederskab? Om det ikke bare er forskellige perspektiver?

Min erfaring er:

• At du som leder ikke skaber kvaliteten af den ledelse, du praktiserer, alene. Den er også bestemt af dem, du leder. Dette ud fra en betragtning om, at ledelse er noget, der sker i relationen mellem mennesker, og så skal der mindst to til den dans.
• At det er meget afhængigt af konteksten, hvad der er brug for og dermed, hvad der er godt.

Et citat kommer mig i hu: ”Alle har ret – delvist”. Det betyder ikke, at alt fungerer eller er lige godt. Det betyder bare, at du bliver nødt til at se på de mennesker og interesser, du har ansvaret for og på din måde at lede på, ud fra forskellige perspektiver og så vælge bevidst, hvad der skal karakterisere dig og dit lederskab. Hvad der skal være sandt.

Det gør det ikke nødvendigvis nemt, men forhåbentligt er din egen omtanke og opmærksomhed med til at kvalificere din ledelse.

Og – for at vende tilbage til John Roulets myter og sandheder – måske ender det med, at dit lederskab både handler om visioner og mennesker OG om præstation og resultat. Ikke enten-eller.

Hvad med dig?

Hvad er der brug for lige der, hvor du er? Hvad skal du gøre for, at dit lederskab bliver sandt og virkningsfuldt for de mennesker og interesser, du leder?

 

Kilder:

• Artikel i Ingenjörskarriär den 24. August 2015:http://www.ingenjorskarriar.se/ledarskap/article3924539.ece
• Indlæg på www.jobfinder.dk/blog den 29.09.2015 af Helene Aalling