Coaching samtaler, der fører til indsigt og handling
Individuel coaching handler om personlig læring og forandring i en professionel sammenhæng, der gavner både dig og virksomheden. Formålet er via nærværende og udfordrende samtaler at skærpe din præstation og bringe mere af dit potentiale som menneske og leder til udfoldelse.
Individuel coaching – Nye perspektiver
Forestil dig en udfordring; et mål du ønsker at nå med dit team, en rolle du ønsker at udfylde bedre. Imidlertid er der noget der hele tiden kommer i vejen eller der er et valg, der er svært at tage. Og du føler dig fastlåst. I stedet for umiddelbart at få nogle værktøjer til at nå målet eller foretage valget kan du sammen med en coach afdække om dit nuværende perspektiv i forbindelse med udfordringen er befordrende, eller om der er andre – og lige så sande – perspektiver, der vil understøtte dig bedre.
Èn af mulighederne for at perspektivere er, at spejle din praksis i dit teams evne til at præstere og fungere. Dit syn på dit team kan du teste via Team Leader View™.
Individuel coaching – Et tilfredsstillende arbejdsliv
At sætte tingene i et nyt perspektiv er én måde at udfordre dig og din ledelse på, at finde ind til dine underliggende og dybt personlige værdier er en anden. At udøve dit virke i overensstemmelse med disse og være tro mod dig selv kan være grænseoverskridende. Men det betyder, at du kan opsætte virkelig visionære og attraktive mål, og nå dem.
Med en coach fra Living Leadership får du stillet de spørgsmål, som giver dig indsigt og mod; som udfordrer dine forestillinger om dig selv og din omverden; som konfronterer dig med blokerende vanetænkning; og som hjælper dig med at se dine værdier, styrker og formål.