1. Hvad karakteriserer dit coaching samarbejde med mig?
Først og fremmest et super tillidsforhold og et frirum, hvor jeg grundlæggende kan tale om hvad som helst – hvad der bekymre mig både bevist og ubevist. Kan jeg ikke selv se det, så kan du få mig til at se det. Nogen gange kommer der umiddelbare løsninger, andre gange ikke, men hvor bevidstgørelsen i sig selv er en kæmpe hjælp.
Det er også et forhold hvor jeg føler at jeg kan give noget – og det betyder også noget – især for tillidsforholdet der kommer til at virker mere gensidigt og ligeværdigt.
2. Hvilken værdi skaber det for dig at arbejde med mig?
Først og fremmest har du været en sparringspartner på min vej, som leder, men i virkeligheden som menneske. Det er jo alle typer af problemstillinger vi har vendt.
Frirummet betyder, at jeg kan diskutere …med mig selv… med dig som coach, uden omkostninger, uden fordomme, uden fordømmelse, og dermed vurdere ”løsninger” på problemer – Det synes jeg er utrolig vigtigt for mig.
3. Hvad er det håndgribelige udbytte af coachingen for dig?
Grundlæggende er jeg blevet utrolig bevidst om mine empatiske ”evner” og bruger dem meget mere direkte i min ledelsesstil. Og selvom jeg tit er blevet kaldt ”meget direkte”, har jeg alligevel skullet arbejde med mig selv. Jeg er også blevet betydelig bedre til at sige ”jeg vil have at du gør/siger/handler”, således at jeg håndterer problemfyldte farvande i en speedbåd i stedet for en orange gummibåd.
4. Hvilke gode grunde ville du give andre for at vælge mig som deres coach?
Du er ærlig, åben, pressende, forsøger/tester nye veje, selvudviklende, er et almindeligt menneske der har skabt/skaber din coaching gennem livserfaring og lidt teori (sådan føles det), accepterer, at hvis jeg ikke har behov, så er det ok.
5. Hvad har du ellers lyst til at sige om min coaching?
Coaching er naturligvis meget individuelt, og hvis man skal have noget ud af det kræver det stor åbenhed. Det synes jeg du meget hurtigt fik mig til.