1. Hvad er din oplevelse af forløbet?
Helene har hjulpet mig i min udvikling som leder i en ny organisation, og har kunnet trykke på de rigtige områder, som har ledt mig til væsentlige erkendelser om mig selv, mit lederskab og mine evner som leder.
2. Hvad har karakteriseret dit samarbejde med mig?
Mit samarbejde med Helene har været præget af den helt nødvendige tillid og åbenhed mellem coach og klient, som bare skal være der. Og den blev hurtigt etableret.
Det er nemt at åbne op i Helenes selskab og hun formår at stille spørgsmål, som ændrer opfattelsen af, hvad der er det egentlige problem eller udfordring.
3. Hvad er det håndgribelige udbytte af coachingen?
Jeg har mødt en coach, som effektivt har hjulpet mig til at opdage, at jeg i virkeligheden allerede besad mange af de kvaliteter, jeg troede jeg skulle til at arbejde på at opnå. At jeg i virkeligheden havde kapabiliteterne i mig til at tage det karriere-skridt, jeg gerne ville – men ikke helt troede på, jeg kunne endnu.
4. Hvilke gode grunde ville du give andre for at vælge mig som deres coach?
Jeg vil anbefale Helene for hendes evne til at vende problemstillinger rundt, så der kommer fokus på det væsentlige. Og så har hun et skarpt blik for, hvor skoen trykker og kan effektivt skubbe på, så der også skabes en tydelig vej frem på konkrete handlinger.