Til en fest for nylig var min bordherre en person, jeg ikke kendte i forvejen. Vi kom derfor naturligt til at tale om, hvad vi hver især beskæftiger os med. Jeg fortalte, at jeg bl.a. arbejder med læring og personlig udvikling via coaching.

Min bordherres kommentar var: ”Det er ikke noget for mig. Hvorfor skal jeg udvikle mig hele tiden? Hvad er der galt med min måde at være på? Jeg gider ikke øve mig på at være noget, jeg ikke er!”

Og ja. Man kan godt blive lidt træt af, at skulle udvikle sig selv (hele tiden). Specielt hvis det kun handler om at lave sig selv om.

Men er det hele sandheden om personlig udvikling?

Hvad nu hvis personlig udvikling også handler om, at kende sig selv noget bedre og så være tro mod det?

Der er helt sikkert masser af ting ved dig, som er stærke og vigtige – men hvis du ikke er bevist om dem, får du ikke det bedste ud af det.

Der er sikkert også noget, som du ikke værdsætter hos dig selv – men hvis du forsøger at udvikle dig væk fra det uden at undersøge baggrunden, får du heller ikke det bedste ud af det.

Et lille eksempel på at komme hjem til sig selv

For nogle år siden blev jeg opmærksom på en forventning til mig selv om at være positiv også i negative situationer.

Hver gang jeg stod overfor noget, der gjorde mig vred, ked af det eller frustreret, forsøgte jeg at udvikle min evne til at se det positive og lære af det, i stedet for ”bare” at acceptere min umiddelbare impuls.

Et fromt udviklingsønske skulle man mene.

Men det undergravede mit selvværd og lammede mig, når jeg i situationer, der gjorde mig vred, undertrykte min naturlige reaktion.

Accept som udviklingsværktøj

Da jeg i stedet valgte at anerkende min reaktion som en naturlig side af mig selv, gav det mig mulighed for at reagere mere ærligt.

Det gav mig også mulighed for at undersøge, hvilke behov og værdier, der var i klemme, så jeg blev i stand til at udtrykke det og ikke bare ”give mig vreden i vold”.

Jeg lavede ikke min personlighed om. Jeg forstod til gengæld mig selv bedre og ændrede min adfærd, så jeg var mere tro imod mig selv.

Noget jeg betragter som udvikling.

Hvad med dig?

Forestil dig, hvor meget det ville betyde for din evne til at navigere tilfredsstillende i dit liv, hvis du blev mere bevidst om – og accepterede – hvad du er styret af, hvad du har brug for og hvilke ressourcer, du rent faktisk har at trække på.

Ville det være en ok personlig udvikling for dig?

Kilde: Indlæg af Helene Aalling på LinkedIn, Pulse den 28. marts 2016

Effektiv lederudvikling, hvad er det egentligt? Hvad virker?

I april sidste år var der i DJØF bladet en interessant artikel om, hvordan man bedst udvikler sine ledelseskompetencer. Overskriften var ”Gode ledere prøver sig frem”. Artiklen (http://www.djoefbladet.dk/nyheder/2015/4/gode-ledere-pr-oe-ver-sig-frem.aspx) tager afsæt i en bog skrevet af professor og ledelsestænker Herminia Ibarra.

Opgør med det fremherskende mantra i lederudvikling

Artiklen fremfører hvordan Herminia Ibarra kraftigt gør op med den fremherskende opfattelse af, at ledere skal reflektere sig til god ledelsespraksis. Hun mener i stedet, at de skal prøve sig frem. Måske er det sandt, at selvrefleksion er det fremherskende mantra og måske er det sundt at udfordre. Jeg savner dog i artiklen et tredje perspektiv, hvor refleksion og det at prøve sig frem kombineres. Det behøver ikke at være et enten-eller.

Artiklen fremhæver udsagnet ”Prøv dig frem – eller stå i stampe”. Når man taler lederudvikling kan det være lige så sandt at sige ”Reflekter – eller vær uvidende om, hvad der virker og hvorfor”. Et både-og alternativ til disse enten-eller udsagn kunne være ”Prøv dig frem, reflekter og lær. Prøv dig så frem igen”.

Et andet af artiklens udsagn er ”Selvrefleksion får ledere til at blive i fortiden”. Dette kunne lige så vel vendes til ”Ureflekteret praksis får ledere til at fortsætte, som de plejer”. Også her savner jeg et mere balanceret afsæt. Det kunne f.eks. være ”Reflekter over effekten af din praksis, bliv klogere og dygtigere”.

At tage lederjobbet på sig

Når du siger ja til et lederjob har organisationen som helhed – og med rette – krav og forventninger til, at du forvalter ansvaret på en måde, så det tjener virksomhedens interesser bedst. At finde ud af hvem du er som leder, dvs. hvordan din praksis kan udfolde sig og bidrage til organisationens mission og målsætninger, er en forpligtelse, du bør tage på dig for at udfylde jobbet på en god måde.

Ledelse opstår i samspillet med andre. Selvrefleksionen kan dels gå ud på at blive bevidst om hvilke værdier du bringer ind i dette samspil, dels gå ud på at spotte, hvor dine primære styrker og talenter ligger og hvordan du bruger dem bedst.

Action-learning-action-learning

Hvis du skal udvikle dig som leder, må du tage ved lære af virkeligheden og det kan du kun gøre, hvis du reflekterer over effekten af din praksis. Det er ikke det samme som bare at se på dig selv. Det handler mere om at se på dig i samspillet med andre. Om der kommer det ud af dine handlinger og attitude, som du selv og dine primære interessenter ønsker og har brug for.

Så et vigtigt skridt hen imod at blive en god leder, er at skabe bevidsthed. Jo mere bevidst du er om dine intentioner og overbevisninger og om effekten af din adfærd jo nemmere er det for dig at opfylde dine egne og organisationens krav og forventninger til dig.

Kilde: http://karriere.jobfinder.dk/blog/proev-reflekter-proev-igen-3212