Hop til indholdet.

Arkiv for maj, 2017

Komfortzonen

Skal man være en superhelt for at træde ud af komfortzonen?

Hvordan kommer man ud af komfortzonen, når det er nødvendigt for udvikling og forandring?

Måske kender du mundheldet ”Alle vil gerne udvikling, men ingen vil forandre sig”.

Jeg ved ikke, hvor det stammer fra, men det er tit det, der spænder ben for vigtige ændringer i forretning og organisering. Det være sig opgaver, processer eller relationer.

Spørgsmålet er bare; Er det rigtigt?

Kan man ikke udfordre status quo på måder, så man selv og andre kan og vil træde ud af komfortzonen?

Det vil jeg gerne give et par bud på, men først lidt om komfortzonen.

Komfortzonen – forsider og bagsider

Det er ikke nødvendigvis dårligt at være i komfortzonen, og vi er der alle en stor del af tiden. Nogle af de gode sider er:

  • At det sparer tid. Man ved, hvad man skal gøre og hvordan.
  • At det sparer energi. Man anstrenger sig ikke.
  • At det skaber tryghed. Man har tillid både til sig selv og fællesskabet, fordi man kender opgaver, relationer og procedurer.

Men komfortzonen har sine begrænsninger. Nogle af disse er:

  • At kreativitet og nytænkning har trange kår. Handlinger bliver gennemført og beslutninger bliver taget ud fra plejer. Andre muligheder, som måske er væsentligt bedre, udnyttes ikke.
  • Man mister de gevinster, der kræver mod, blod, sved og tårer.

2 strategier til at komme ud af komfortzonen og dermed skabe den udvikling, man ønsker

Strategi 1: Hvad er absolut no-go?

Strategien går ud på at definere det, I aldrig kunne finde på og så gå baglæns derfra. Rummet imellem ”Hvad vi ALDRIG kommer til” og ”Komfortzonen” definerer muligheder, som kunne gå an for jer. Dermed har I en udviklingszone, hvor de forandringer, I aftaler, er ønskværdige og lade-sig-gør-lige.

Strategi 2: Hvad er det første lille skridt, vi kan tage?

Det er anstrengende ikke at vide, kunne og forstå. Uanset om man er leder eller medarbejder, kræver det overvindelse at føle sig inkompetent.

I stedet for at skabe en stor forandring, hvor alt er nyt, og det gamle er helt yt, skabes en glidende overgang, hvor man gradvist gør mere af det, der fører mod det nye og mindre af det, der hører fortiden til.

Det kan lyde som om, man trækker plastret langsomt af. Det gør man ikke. Man skaber nyt fodfæste hen ad vejen. Mange små trædesten, der får folk til at føle, at de kan, ved og forstår et nyt afgrænset område, før de går videre til det næste, hvor de er usikre igen – men stadig relativt sikre…

Et nyt mundheld kunne så være:

”Alle vil gerne træde ud af komfortzonen, når de nødvendige forandringer opleves ønskværdige og overskuelige”.

Og det kræver ikke superheltekræfter…