Hop til indholdet.

Arkiv for maj, 2016

TLV™, Outplacement, Nyt spor, kritiske skift

Hjemmeblind? – Få ny vej til bedre ledelse

Nogle gange er de kompetencer, man har sværest ved at fremelske i sit team, de kompetencer man kæmper mest med at aktivere i sin egen ledelse.

Fokus på egen ledelse

Du er sikkert som de fleste ledere. Du har store ambitioner. Du vil gerne være god.

Derfor tager du lederuddannelser, er med i ledernetværk, studerer de årlige medarbejdertilfredshedsanalyser, har måske også din egen ledelsescoach.

Alt sammen for at blive klogere på dig selv som leder og på hvordan, du kan blive bedre.

Medarbejderfokus

Du har helt sikkert også fokus på dine medarbejderes og mellemlederes performance.

Du sender dem på uddannelse og i netværk og forsøger at påvirke dem.

Alt sammen for, at de kan blive bedre, samarbejde bedre og skabe bedre resultater.

Et spejl på din ledelse

Men hvor ofte ser du egentligt dit teams styrker og svagheder som et spejl af din egen ledelsesmæssige indstilling og adfærd?
Forestil dig, at du oplever personerne i dit team som lidt mistroiske.

Det kan jo være frustrerende, men har du selv tillid? Egentligt?

Eller forestil dig, at du oplever dem som berøringsangste.

Hvad kan det fortælle dig om din egen måde at håndtere udfordringer på og om din evne til at hjælpe dit team med det samme?

Nogen gange bliver man lidt hjemmeblind og har svært ved at se sin egen aktie i tingene, men som leder er du altid en vigtig del af dit teams evner og mindset.

Derfor er en af nøglerne til at se dine egne udviklingsområder, at se på de steder, hvor du synes at dine folk kommer til kort.

God team performance og god ledelse

Hvis du ønsker, at du selv og dit team skal blive bedre over tid og performe på højt niveau, så prøv at koble teamets stærke og svage sider med dine egne kompetencer.

Der er en række kompetenceområder, som du kan vurdere dit team på. Hvis du er villig til at arbejde med dig selv på de punkter, hvor du føler dit team sakker bagud, har du en god mulighed for at forbedre både din egen og dit teams formåen.

Hvordan ser dit team ud?

Spejler dit team det billede, du ønsker at se af dig selv?

Er du blevet lidt hjemmeblind?