Hop til indholdet.

Stå fast og spring ud på samme tid

Hvorfor giver det mening både at være mulighedsorienteret og kontinuerligt springe ud i forandringer, og så at være forankret i noget blivende og solidt?

Nogle gange bliver man så inspireret af andre mennesker, at det sætter noget i gang. Eller piller ved noget, man allerede er optaget af, og som man bliver fornøjet over at opleve hos andre.

Jeg er optaget af, hvordan man som organisation kan orientere sig imod muligheder og forbedringer og kontinuerligt udnytte sit udviklingspotentiale på en kvalificeret måde og med en samtidig forankring i fælles fokus og værdier, det giver mening at holde fast i.

Se muligheder

Derfor blev jeg meget inspireret, da jeg for nyligt læste om Give Steel. Deres ejer og direktør Torben Laursen stiller sig selv og organisationen følgende spørgsmål dagligt: ”Hvordan kan vi gøre det bedre i morgen?”

Via denne markante mulighedsorienterede indstilling har de skabt stor vækst både i omsætning og antal medarbejdere, også under finanskrisen i 00´erne.

En fantastisk succeshistorie.

Stå fast

På den anden side…

…midt i bølgen af udviklings- og forandringsbegejstring bragte Svend Brinckmann tilbage i 2014 en anden stemme ind i debatten, der talte om at stå fast. Ikke at lade sig koste rundt med af ledere, der ønskede en uforbeholden forandringsparathed.

Den ene grøft – og den anden

Faren ved kun at være optaget af forbedringer og forandringer er, at man ukritisk kommer til at svaje for vinden. At man som leder og som organisation styrter rundt for at jagte det næste mål.  At intet af det eksisterende er godt nok! Spændende nok! Stort nok! Nok! Hele tiden er på vej og aldrig falder til ro og nyder nuet og tingenes tilstand.

Faren ved at stå fast er, at man kommer til at gro fast, ikke får forbedret sig i tide og ændret vaner, der er kontraproduktive i fht det, man ønsker at opleve eller opnå. I sidste ende kan det betyde, at man mister sin eksistensberettigelse.

Hvorfor er det vigtigt med begge dele?

Så jeg vil gerne slå et slag for begge dele. At stå fast i noget, der skaber grund under fødderne, og samtidig springe ud i nye muligheder, der kan bringe os videre.

At stå fast skal – efter min mening – betyde, at bære en kritisk stemme ind, der stiller spørgsmålstegn til om en given forandring er god, meningsfuld og har et formål, der vægter højere end prisen for ændringen.

At springe ud i nye muligheder skal  betyde, at forbedre noget, der gør en positiv forskel for nogen eller noget. Også selvom det er krævende og svært.

Hvis man som virksomhed har en god forankring, fx i form af fælles fokus og værdier, kan man kvalificere sine beslutninger og dermed kontinuerligt udnytte muligheder til at skabe forandringer, der er bæredygtige og til gavn for kunder, medarbejdere og alle andre interessenter.

Noget som garanteret indgår i fortællingen om Give Steel og andre lignende succeser.

Link til artikel om Give Steel: https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/nyheder/2019/1/video-fokus-pa-forbedring-fik-stalvirksomhed-fra-7-til-329-medarbejdere/