I mit arbejde som ledelsescoach hjælper jeg ledere og teams med at ændre mindset og adfærd for derigennem at skabe større forretningsmæssig og menneskelig succes. Sammen søger vi efter skjulte skatte. Formålet er at skabe klarhed over uudnyttet potentiale i virksomheden såvel som hos det enkelte menneske og handle på det.
Skræddersyr til konkrete behov
Med afsæt i mine kunders ambitioner og strategiske initiativer skræddersyer jeg forløb. Det gør jeg ud fra gennemprøvede metoder og en bred erfaring med menneskelig og organisatorisk læring og udvikling. Dette sikrer den optimale sammensætning af udviklingsaktiviteter i forhold til de konkrete behov.
Baggrund som ledelsescoach
Jeg har arbejdet med leder- og teamudvikling siden 1993 i regi af Nordea. I 2007 etablerede jeg Living Leadership ApS sammen med organisationspsykolog Kirsten Bragh. Siden 2009 har jeg drevet selskabet alene. Min arbejdsform er enten selvstændig eller i samarbejde med andre konsulenter, der er fast tilknyttet Living Leadership.
Mine grundprincipper
- Professionalisme og leg
- Formålet i centrum
- Personen i organisationen
- Styrkebaseret tilgang
- Ting tager tid, hvis det skal være holdbart
Ansvaret for mine klienters personlige og organisatoriske afklaring og udvikling henimod de opsatte målsætninger ligger hos dem. Min rolle som coach er at lyse på områder, forhold og muligheder som de indtil nu ikke selv har kunnet få øje på i og udenfor sig selv og dermed understøtte deres mulighed for at forholde sig og træffe valg på et mentalt, følelsesmæssigt og systemisk oplyst grundlag.
Jeg oppebærer en MCC-certificering i regi af International Coaching Federation (ICF) samt en CTPC-certificering fra Team Coaching International og en CPCC-certificering fra Co-Active Training Institute (CTI).
Min tilgang til coaching er eklektisk, dvs. at jeg udvælger og sammensætter elementer fra forskellige psykologiske og pædagogiske områder (bl.a. fra det humanistiske, styrkebaserede og systemiske) til et hele, der understøtter klientens mål og behov.
Følg mig på LinkedIn, hvor jeg jævnligt skriver om ledelse, læring og udvikling: linkedin.com/in/heleneaalling